C-vitamin: Styrk Dit Hjerte og Forebyg Sygdomme

C-vitamin, også kendt som ascorbinsyre, er et vigtigt næringsstof, som kroppen skal bruge for at fungere normalt. Det er et vandopløseligt vitamin, hvilket betyder, at det ikke lagres i kroppen og skal tilføres regelmæssigt gennem kosten eller via kosttilskud. Ved indtagelse af for meget C-vitamin udskilles de overskydende mængder via urinen.

C-vitamin spiller en række vigtige roller i kroppen, herunder at styrke immunforsvaret, øge absorptionen af jern fra plantebaseret mad og bidrage til produktion af kollagen, som er vigtig for hud, bindevæv, knogler og led. Derudover fungerer C-vitamin som en antioxidant, som kan hjælpe med at beskytte kroppen mod frie radikaler, der kan skade celler og DNA. Nogle undersøgelser har også vist, at C-vitamin kan reducere risikoen for hjertesygdomme og visse former for kræft (1).

Oversigt

• C-vitamin i udvalgte fødevarer
• Anbefalet dagligt indtag
• C-vitamins stabilitet
• Symptomer ved C-vitaminmangel
• C-vitamin styrker immunforsvaret og virker antiinflammatorisk
• C-vitamins rolle for kollagenproduktion og sårheling
• C-vitamin og diabetes
• C-vitamins betydning for hjerte og kredsløb
• C-vitamins betydning for oxidativ stress og mental sundhed
• C-vitamin og kræft
• C-vitamin produceres af alle planter og de fleste dyr

C-vitamin i udvalgte fødevarer

Acerola kirsebær: 1678 mg per 100g

Hyben: 840 mg per 100g

Persille: 308 mg per 100g

Solbær: 181 mg per 100g

Grønkål: 169 mg per 100g

Rød peberfrugt: 163 mg per 100g

Rosenkål: 140 mg per 100g

Havtorn: 131 mg per 100g

Broccoli: 117 mg per 100g

Jordbær: 67 mg per 100g

Kiwi: 63 mg per 100g

Appelsin: 54 mg per 100g

Citron: 49 mg per 100g

Anbefalet dagligt indtag

Mænd: 90 mg/dag

Kvinder: 75 mg/dag

Gravide: 85-120 mg/dag

Ammende: 120-145 mg/dag

Hvis man tager for store mængder C-vitamin, kan det føre til bivirkninger som kvalme, opkastning, diarré og mavesmerter. Hos personer med nyreproblemer kan overdreven indtagelse af C-vitamin føre til dannelse af nyresten, da kroppen kan have svært ved at udskille overskydende C-vitamin. Den aktive form af C-vitamin i kroppen er L-ascorbinsyre.

C-vitamins stabilitet

C-vitamin er ikke varmestabilt og kan blive ødelagt ved høje temperaturer og langvarig opvarmning. Da det er et vandopløseligt vitamin, kan det let gå tabt ved kogning og anden tilberedning af frugt og grøntsager. Derudover kan luft, lys og metal også ødelægge C-vitamin. Det er derfor vigtigt at opbevare fødevarer rige på C-vitamin i en lufttæt beholder i køleskabet og om muligt undgå kontakt med metal (2).

Symptomer ved C-vitaminmangel

Mangel på C-vitamin kan føre til flere forskellige symptomer og kan ubehandlet resultere i en tilstand kendt som skørbug. Symptomer på C-vitaminmangel inkluderer:

• Træthed og svaghed
• Smerter i muskler og led
• Hævelse og blødning i tandkød og gummer
• Blødninger (røde/brune pletter) i huden
• Anæmi (lavt antal røde blodlegemer)
• Nedsat immunforsvar
• Hyppige infektioner
• Depression og irritabilitet
• Øget risiko for infektioner

Skørbug er en sjælden tilstand nu om dage, da C-vitamin findes i mange fødevarer. Visse betingelser kan dog nedsætte biotilgængeligheden af C-vitamin såsom stress, alkoholindtagelse, smertestillende midler, antibiotika, virussygdomme, feber, rygning mm. og kan derfor føre til C-vitaminmangel.

Langvarig mangel på C-vitamin kan medføre en øget risiko for mere alvorlige sygdomme såsom hjertesygdomme og kræft. C-vitamin er også vigtigt for at kroppen kan optage jern, så mangel kan føre til anæmi (3,4).

C-vitamin styrker immunforsvaret og virker antiinflammatorisk

C-vitamin styrker immunforsvaret på flere måder. En af de primære måder er ved at stimulere produktionen og funktionen af hvide blodlegemer, også kendt som leukocytter. Disse celler spiller en vigtig rolle ved bekæmpelse af infektioner og sygdomme i kroppen. C-vitamin kan også hjælpe med at øge produktionen af interferon, et protein, der er med til at forhindre virusinfektioner.

C-vitamin kan reducere inflammation i kroppen på flere måder. En af de primære måder er ved at fungere som antioxidant, der hjælper med at beskytte kroppen mod skadelige frie radikaler, som kan føre til celleskader og inflammation. Frie radikaler er ustabile molekyler, der kan angribe og beskadige molekyler og sunde celler i kroppen. Ved at neutralisere disse frie radikaler kan C-vitamin hjælpe med at reducere inflammation og beskytte mod sygdomme.

C-vitamin bidrager også til at reducere inflammation ved at hæmme produktionen af cytokiner, der er proteiner, der bidrager til inflammation. Når kroppen udsættes for infektioner eller skader, kan det udløse en øget produktion af cytokiner, som kan føre til inflammation i kroppen (5,6).

C-vitamins rolle for kollagenproduktion og sårheling

C-vitamin spiller en vigtig rolle for kollagensyntesen og sårheling. Kollagen er et protein, der udgør en vigtig komponent i hud, knogler, sener og andre væv i kroppen. Det fungerer som en styrkende komponent der holder væv sammen. C-vitamin er afgørende for dannelsen af kollagen, da det er nødvendigt for omdannelsen af prokollagen til kollagen. Uden tilstrækkeligt C-vitamin kan kollagensyntesen blive forstyrret, hvilket kan føre til svækkelse af væv og nedsat heling af sår.

I knogler udgør kollagenet omkring 90% af den organiske matrix. Kollagenet i knogler bidrager til knoglernes styrke, elasticitet og evne til at modstå belastning. Kollagenet danner en tæt netværksstruktur, der sammen med kalksalte giver knoglerne deres hårdhed og styrke. Derudover er kollagenet i knogler også vigtigt for at understøtte knoglernes helingsproces, hvis de bliver beskadiget.

Når kroppen udsættes for skader, såsom sår eller brud, skal kollagenproduktionen øges for at reparere skaderne. C-vitamin er nødvendigt for denne proces, da det hjælper med at øge kollagensyntesen og dermed til at fremme sårhelingen. C-vitamin kan også hjælpe med at reducere inflammation og bekæmpe infektioner, hvilket også fremmer helingen af sår.

Mangel på C-vitamin kan føre til nedsat kollagensyntese og dårligere sårheling. Dette kan resultere i sår, der tager længere tid om at hele og øget risiko for infektion. I alvorlige tilfælde kan mangel på C-vitamin føre til skørbug, en sygdom, der er kendetegnet ved svækkelse af bindevæv, blødninger og sår (7,8).

C-vitamin og diabetes

C-vitamin kan hjælpe med at forbedre blodsukkerkontrollen ved at øge glukoseoptagelsen i cellerne. Det skyldes, at C-vitamin hjælper med at opretholde et sundt niveau af GLUT4-transportøren, som hjælper med at transportere glukose fra blodet og ind i cellerne.

For det andet kan C-vitamin også bidrage til at sænke niveauerne af glykosyleret hæmoglobin, som er en markør for langvarigt højt blodsukker. C-vitamin beskytter nemlig mod skader på cellerne og blodkarrene, som er tilstande, der kan føre til øget glykosylering af hæmoglobin.

C-vitamin kan også forbedre insulinresistensen hos type 2-diabetespatienter. Insulinresistens er, når kroppen ikke reagerer godt på insulin og ikke længere effektivt kan absorbere glukose fra blodet. C-vitamin kan hjælpe med at forbedre insulinreceptorernes funktion og øge glukoseoptagelsen i cellerne.

Desuden kan C-vitamin reducere inflammation i kroppen, som er en faktor, der kan bidrage til udviklingen af diabetes. Inflammation kan føre til insulinresistens, hvor kroppen bliver mindre følsom overfor insulin, og dermed øger risikoen for at udvikle diabetes (1,9,10).

C-vitamins betydning for hjerte og kredsløb

C-vitamin spiller en vigtig rolle for opretholdelse af et sundt hjerte og kredsløb. Det fungerer som en antioxidant, der hjælper med at beskytte hjertemusklen mod skader forårsaget af frie radikaler, som kan føre til hjertesygdomme og slagtilfælde.

Derudover hjælper C-vitamin også med at øge produktionen af kollagen, som er vigtigt for blodkarrenes sundhed. Kollagen hjælper med at styrke og opretholde elasticiteten i blodkarrene, hvilket kan hjælpe med at forebygge blodpropper og forhøjet blodtryk.

C-vitamin kan også hjælpe med at forbedre blodets cirkulation ved at øge produktionen af nitrogenmonoxid (NO), som er en forbindelse, der hjælper med at udvide blodkarrene og forbedre blodgennemstrømningen. Når blodkarrene udvides, fører det til en lavere belastning af hjertet og lavere blodtryk. C-vitamin kan derved hjælpe med at sænke blodtrykket hos personer med højt blodtryk. Derudover kan C-vitamin hjælpe med at reducere inflammation i kroppen, som er en risikofaktor for udvikling af ​​hjertesygdomme.

LDL (Low-Density Lipoprotein) kan blive modificeret og oxidativt skadet, hvilket øger risikoen for aterosklerose og endoteldysfunktion. Endoteldysfunktion er en tilstand, hvor endotelcellerne, som beklæder indersiden af blodkarrene, ikke fungerer korrekt. C-vitamin fungerer som en antioxidant, der kan beskytte LDL mod oxidativ skade ved at neutralisere de frie radikaler, der er involveret i peroxideringsprocessen. Derudover kan C-vitamin også regenerere andre antioxidanter, såsom E-vitamin, der også spiller en vigtig rolle i beskyttelsen mod LDL-oxidation.

Mange epidemiologiske undersøgelser har vist, at en lav C-vitaminstatus er forbundet med øget risiko for hjertesygdomme, herunder aterosklerose. Derudover kan C-vitamin også forbedre endotelafhængig udvidelse af blodkarrene og reducere oxidativt stress i endotelceller, hvilket forbedrer endotelfunktionen. Samlet set tyder forskningen på, at C-vitamin kan have en gavnlig virkning på LDL-oxidation, aterosklerose og endoteldysfunktion (11,12,13).

C-vitamins betydning for oxidativ stress og mental sundhed

C-vitamin er involveret i syntesen af dopamin og serotonin, som er to neurotransmittere, der er vigtige for reguleringen af humør og følelser. C-vitamin fungerer som en cofaktor for enzymer, der er ansvarlige for syntesen af disse neurotransmittere. Derudover er C-vitamin også en antioxidant, der beskytter hjernen mod oxidativ stress, der kan skade nerveceller og påvirke neurotransmitterfunktionen. Mangel på C-vitamin er blevet forbundet med en øget risiko for depression, angst og andre psykiske lidelser (14).

Da hjernen bruger meget ilt og er meget rig på flerumættede fedtsyrer, er der en risiko for at fedtsyrerne bliver oxiderede, og der er derfor et stort behov for antioxidanter, såsom vitamin C.

Oxidering er en naturlig del af kroppens processer og er i mange tilfælde en nødvendighed for at kroppen fungerer korrekt. Problemet opstår, når oxidationsprocessen starter en kædereaktion af elektronoverførsler mellem atomer eller molekyler og fører til oxidativ stress. Det sker, når en stærk oxidator, som fx ilt, oxiderer molekyler som fedtsyrer, DNA, proteiner eller metaller. Oxidationen skaber frie radikaler – altså oxiderede stoffer, som nu mangler elektroner, og derfor bliver meget reaktive. Disse frie radikaler begynder nu at oxidere andre atomer og molekyler, hvilket skaber flere frie radikaler, og på den måde starter en kædereaktion.

Denne kædereaktion kan skade vores DNA, celler og cellemembraner, hvilket kan være årsagen til en række sygdomme fx hjerte-kar-sygdomme, kræft og andre degenerative sygdomme. Frie radikaler påvirker også aldringsprocessen, hvor de kan føre til svækkelse af mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og problemløsning (15,16,17).

Hjernen kan have brug for mere C-vitamin, når man er stresset eller lider af stressrelaterede lidelser som depression og angst. Under stress øges produktionen af stresshormoner som f.eks. kortisol, hvilket også kan føre til øget oxidativ stress i hjernen og dermed et øget behov for antioxidanter som C-vitamin. C-vitamin og andre antioxidanter kan beskytte hjernen mod oxidativ stress og forbedre hjernens funktion. Forskning har vist, at C-vitamin kan hjælpe med at mindske stresshormon-niveauet, reducere stress-symptomer og forbedre kognitive funktioner som f.eks. hukommelse og opmærksomhed (18).

C-vitamin og kræft

C-vitamin er en vigtig antioxidant, der hjælper med at beskytte cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler, som kan føre til DNA-skader og celleskader, og i sidste ende til udvikling af kræft.

Forskning har vist, at C-vitamin også kan have andre kræftforebyggende effekter på kroppen. Vitaminet kan f.eks. hjælpe med at styrke immunforsvaret, som spiller en vigtig rolle for bekæmpelse af kræftceller og hjælper endvidere med at regulere inflammatoriske processer i kroppen, som kan være medvirkende ved udviklingen af kræft (19,20).

C-vitamin blev først brugt til kræftbehandling af den dobbelte nobelprisvinder kemikeren Linus Pauling og lægen Ewan Cameron for næsten 50 år siden. Pauling og Cameron publicerede en række kliniske rapporter, der viste en signifikant længere overlevelse for terminale kræftpatienter, der blev behandlet med farmakologiske doser af C-vitamin (10g/dag ved intravenøs infusion i ca. 10 dage og derefter oralt) sammenlignet med tilsvarende kontroller, der ikke modtog C-vitamin. Når de gav den sammen mængde C-vitamin oralt opnåede de ikke samme effekt hos cancerpatienter. De fandt dermed ud af, at der skal skelnes mellem oralt administreret C-vitamin, hvor der maksimalt kunne opnås plasmakoncentrationer på 220 μmol/l blod, og højdosis intravenøs administration, som kunne give plasmakoncentrationer op i millimolært område (≥ 15 mmol / L). Prækliniske undersøgelser har vist, at høje plasmakoncentrationer er nødvendige for at dræbe kræftceller (21).

Højdosis intravenøs behandling med C-vitamin som anticancer-middel er i de sidste to årtier blevet undersøgt i en del fase I og et par fase II kliniske studier. Forsøgene har vist, at behandlingen for de fleste patienter er både sikker og tolereres godt og har vist lovende tegn på effektivitet ved behandling af forskellige kræfttyper. Forsøgene blev udført enten som monoterapi eller som kombinationsbehandling med kemoterapi. Derudover er der gode beviser for behandlingens evne til at reducere kemoterapirelaterede bivirkninger, såsom træthed, og forbedre livskvaliteten for terminale patienter (22,23,24,25).

C-vitamin produceres af alle planter og de fleste dyr

Hverken dyr eller planter kan leve uden C-vitamin. Det er derfor overraskende, at enkelte dyrearter som aber, marsvin, visse fugle- og fiskearter samt mennesket har mistet evnen til at producere vitaminet i løbet af evolutionen. Det gen, der koder for det sidste enzym til dannelsen af C-vitamin (gulonolactonoxidase), er faktisk til stede hos mennesker, men er ikke aktivt på grund af flere mutationer, der har gjort det til et ikke-funktionelt pseudogen.

De fleste dyr syntetiserer C-vitamin fra glukose i deres lever og nyrer. Produktionen af C-vitamin hos dyr varierer en del fra art til art. Nogle dyr kan producere store mængder af C-vitamin, mens andre kun producerer det i begrænsede mængder. Primater kan producere op til 10 gange mere C-vitamin end hvad der anbefales til mennesker.

Under stress øges behovet for C-vitamin i kroppen, da det bruges til at bekæmpe de frie radikaler, der dannes under stress. Dyr, der er i stand til at producere deres eget C-vitamin, øger derfor produktionen af C-vitamin under stress for at imødegå det øgede behov. Primater kan eksempelvis øge deres produktion af C-vitamin med op til 3 gange under stress.

I det hele taget er produktionen af C-vitamin hos dyr en vigtig faktor for deres evne til at håndtere stress og opretholde deres sundhed og trivsel (26).

Billede fra Pixabay