D3-vitamin: Den Naturlige Vej til en Sund og Stærk Krop

Huden danner D-vitamin ved solbestråling

D-vitamin adskiller sig fra andre vitaminer ved, at det kan produceres af kroppen selv. Derfor hører det strengt taget ikke til gruppen af ​​vitaminer, da den normalt kun omfatter stoffer, som kroppen ikke selv kan danne. Der er flere og flere studier der viser, hvor utrolig vigtigt det er at danne eller få tilført tilstrækkelige mængder D-vitamin, hvilket stemmer overens med det faktum, at alle kroppens væv og celler har receptorer for D-vitamin. Der er faktisk over 1000 forskellige gener der kontrolleres af D-vitamin og dermed over 1000 forskellige fysiologiske processer (1).

Oversigt

D3-vitamin i fødevarer

Mikrogram (μg) D3-vitamin i udvalgte fødevarer:

Levertran (sej): 500 μg pr. 100g

Levertran (torsk): 250 μg pr. 100 g

Hakket oksekød, 8-12% fedt: 167 μg pr. 100 g

Røget ål: 30 μg pr. 100g

Laks: 30 μg pr. 100g

Røget sild: 14 μg pr. 100g

Røget makrel: 6 μg pr. 100g

Æggeblommer: 4 μg pr. 100g

Stabilitet af D-vitamin ved tilberedning

D-vitamin er ikke særligt varmestabilt, og kan blive ødelagt ved høje temperaturer og længerevarende opvarmning. En del af D-vitaminet kan mistes under kogning og stegning, og kan også blive ødelagt under langvarig opbevaring og eksponering for lys.

Anbefalet dagligt indtag

Nyere forskning peger på, at den hidtil anbefalede dosis på 400 IU (10 μg) ikke er tilstrækkelig til at give en sundhedsfremmende effekt. Flere studier anbefaler derfor, at man øger den daglige dosis til 800 – 4000 IU. Det amerikanske National Institute of Medicine anbefaler at man ikke tager mere end 4000 IU/dag (100 μg), da D-vitamin er et fedtopløsligt vitamin og derfor kan blive giftigt for kroppen ved for høje doser.

De mennesker der har sværest ved at danne tilstrækkeligt D-vitamin er ældre mennesker, folk med mørk hud, svært overvægtige samt folk fra de nordiske lande, hvor man ikke har adgang til soleksponering en stor del af året (2).

D-vitaminmangel

De mest almindelige symptomer på D-vitaminmangel inkluderer:

  • Svage knogler og muskler
  • Træthed og svaghed
  • Muskel og ledsmerter
  • Depression og lavt humør
  • Øget risiko for infektioner
  • Dårlige tænder og tandkød
  • Hårtab
  • Tørre øjne

Langvarig D-vitamin mangel kan føre til alvorlige sygdomme som:

Rakitis (engelsk syge), en tilstand der kan føre til deformiteter i knoglerne, især hos børn.

Osteomalaci, en tilstand der kan føre til svage og ømme muskler og knogler hos voksne.

Osteoporose, en tilstand der kan føre til knogleskørhed og øget risiko for knoglebrud hos ældre.

Derudover vil der være en øget risiko for kræft, hjertesygdomme og autoimmune sygdomme.

Folk der har svært været ved at danne tilstrækkeligt D-vitamin er ældre mennesker, folk med mørk hud, svært overvægtige og folk fra nordiske lande, som ikke spiser D-vitaminrige fødevarer.

Dannelse af D3-vitamin i huden

D-vitamin dannes, når det inaktive forstadie 7-dehydrocholesterol reagerer med UV-B stråling i underhuden. Der bliver herved dannet stoffet cholecalciferol som transporteres til leveren, hvor det igen bliver ændret til calcidiol (25-hydroxy-vitamin D), som er den form af vitaminet, som oplagres i kroppen. Calcidiol transporteres tilsidst til nyrerne, hvor det omdannes til den aktive form af D-vitaminet, som også kaldes calcitriol (1,25-dihydroxy-vitamin D).

For at få dannet tilstrækkeligt D-vitamin til kroppens behov kræves, at man dagligt udsætter arme og ansigt for 15-20 minutter sol uden brug af solcreme. Da det ikke er muligt i vinterhalvåret, for folk der bor under nordlige himmelstrøg, er det nødvendigt at få tilført D3-vitamin gennem kosten eller via kosttilskud.

Ved eksponering af hele kroppen for en mængde UVB-stråling, der resulterer i en let rødmen af huden, vil der blive dannet op til 250 μg (10.000-20.000 IE) D-vitamin. Ved brug af solcreme med faktor 15 vil dannelsen af D3-vitamin blive reduceret med 99%.

Da for meget soleksponering jo også kan have negative konsekvenser som forbrændinger, øget risiko for hudkræft og ældning af huden anbefales det at begrænse tiden i direkte sollys, især i perioder med høj solintensitet (3).

D-vitamins betydning for knogler og tænder

D3-vitamin spiller en vigtig rolle for kroppens evne til at opbygge og bevare stærke knogler og tænder. Det skyldes, at D3-vitamin hjælper kroppen med at absorbere og udnytte calcium og fosfor, som er afgørende for at opretholde en sund knogle- og tandstruktur. D3-vitaminet skal først omdannes til dets aktive form, calcitriol, i leveren og nyrerne. Calcitriol fungerer derefter som en regulator, der i tarmen øger kroppens absorption af calcium og fosfor fra maden.

Når calcium og fosfor er kommet ind i blodbanen, hjælper D3-vitamin med at transportere disse mineraler til knoglerne og tænderne. D3-vitamin er også involveret i knoglemetabolismen, hvor gamle knogleceller nedbrydes og nye knogleceller dannes, hvilket bidrager til en sund og stærk knoglemasse og forebyggelse af osteoporose.

Når der er mangel på D3-vitamin, vil kroppen ikke være i stand til at optage nok calcium og fosfor fra kosten, hvilket kan føre til lavere niveauer af disse mineraler i blodet. Kroppen vil derefter forsøge at kompensere ved at trække calcium og fosfor ud fra knoglerne og tænderne, hvilket kan føre til en svækkelse af disse væv. Mangel på D3-vitamin kan dermed føre til osteomalaci, som er en tilstand, hvor knoglerne bliver bløde og svage, og tænderne kan ligeledes blive angrebet og miste deres styrke.

Osteomalaci kan resultere i smertefulde knogler og muskler, nedsat mobilitet og øget risiko for knoglebrud. Tandkødsproblemer kan også opstå, når knoglen, der holder tænderne fast, bliver svækket, og tænderne ikke længere kan støttes ordentligt.

D3-vitamin spiller også en vigtig rolle i reguleringen af knogleceller, herunder osteoblaster (celler der bygger knoglevæv) og osteoklaster (celler der nedbryder knoglevæv). Vitaminet hjælper bl.a. ved at aktivere gener, der er involveret i produktionen af knoglevæv, og stimulerer samtidig knogleceller til at omdanne ubrugeligt knoglevæv til aktivt knoglevæv. Derudover kan D3-vitamin hjælpe med at reducere inflammation og understøtte en sund balance mellem knogledannelse og knoglenedbrydning (4,5,6).

Vigtigheden af at få K2-vitamin sammen med D-vitamin

Synergien mellem D-vitamin og K2-vitamin spiller en vigtig rolle for vores helbred. Disse to vitaminer arbejder sammen på flere måder og kan have gavnlige virkninger på forskellige organer og systemer i vores krop.

K2-vitamin spiller en central rolle i at aktivere D-vitamin i kroppen. Når vi tager D-vitamin gennem kosten eller danner det vha. sollys, skal det aktiveres, før det kan udføre sine funktioner. K2-vitamin hjælper med at aktivere D-vitamin og sikre, at det fungerer korrekt.

D3-vitamin øger absorptionen af calcium og fosfor fra tarmen og hjælper med at omdirigere disse mineraler fra blodet og ind i knoglerne og K2-vitamin er afgørende for at sikre, at det optagne calcium bliver korrekt distribueret og udnyttet i vores krop.

K2-vitamin aktiverer et protein kaldet osteocalcin, som er ansvarlig for at binde calcium til knoglevævet. Det bidrager herved til at styrke knoglerne og forebygge knogletab og osteoporose. Hvis der er utilstrækkelige niveauer af K2-vitamin, kan calcium i stedet blive aflejret i blødt væv og blodkar, i stedet for i knoglerne, hvilket kan føre til åreforkalkning og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Der er også undersøgelser, der tyder på, at D-vitamin og K2-vitamin kan have positive virkninger på hjertets sundhed. Ved at forhindre ophobning af calcium i arterierne kan K2-vitamin hjælpe med at opretholde sunde blodkar og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. D-vitamin kan også spille en rolle i at opretholde en sund blodtryksregulering og reducerer risikoen for hypertension.

Det er derfor vigtigt at tage D3- og K2-vitamin sammen for at sikre, at calcium absorberes og bruges på en sund måde i kroppen, og at knoglerne styrkes, samtidig med at risikoen for åreforkalkning reduceres (7,8,9).

D-vitamins betydning for et stærkt immunforsvar

D-vitamin spiller en vigtig rolle i reguleringen af immunforsvaret og bidrager til at opretholde en sund immunfunktion. Immunsystemet er ansvarligt for at beskytte kroppen mod infektioner og sygdomme, og D-vitamin er afgørende for flere aspekter af immunforsvaret.

En af de måder, hvorpå D-vitamin påvirker immunforsvaret, er ved at bidrage til reguleringen af immunresponsen. Det hjælper med at opretholde en balance mellem forskellige celler og cytokiner, der er involveret i immunforsvaret. D-vitamin kan hjælpe med at reducere overskydende inflammation og modulere immunreaktionen for at bekæmpe infektioner mere effektivt.

D-vitamin har også vist sig at have betydning for aktivering og funktion af forskellige immunceller. Det kan stimulere produktionen af specifikke proteiner i immunceller, der bidrager til bekæmpelse af infektioner. D-vitamin kan også bidrage til at øge aktiviteten af makrofager, en type immuncelle, der er ansvarlig for at nedbryde og fjerne bakterier og vira.

Forskning har også vist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og øget risiko for autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber kroppens eget væv. Tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan bidrage til at regulere immunsystemet og reducere risikoen for autoimmune sygdomme som multipel sklerose, reumatoid arthritis og inflammatorisk tarmsygdom (10,11,12).

D-vitamins betydning for hjerte-kar-sygdomme og blodtrykket

D-vitamin spiller en rolle i hjerte-kar-sundhed og kan have betydning for forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. Flere studier har undersøgt forbindelsen mellem D-vitaminmangel og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme som hjerteanfald, hjertesvigt og hypertension (forhøjet blodtryk).

D-vitamin har vist sig at have en gavnlig effekt på hjerte-kar-systemet på flere måder. For det første kan det bidrage til at opretholde normale blodtryksniveauer. D-vitaminmangel er blevet forbundet med øget risiko for hypertension, og tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan hjælpe med at opretholde et sundt blodtryk.

Derudover kan D-vitamin bidrage til at forbedre lipidprofilen i blodet. Det har vist sig at have en gavnlig effekt på kolesterolniveauer ved at øge niveauerne af det “gode” HDL-kolesterol og mindske niveauerne af det “dårlige” LDL-kolesterol og triglycerider. Disse ændringer i lipidprofilen kan bidrage til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme og opretholde et sundt kredsløbssystem.

Der er også indikationer på, at D-vitamin kan have en positiv virkning på hjertemuskelfunktionen og reducere risikoen for hjertesvigt. D-vitaminreceptorer er til stede i hjertemuskulaturen, og tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan være vigtige for hjertets sundhed og funktion (1,13,14).

D-vitamins betydning for udvikling af type-2-diabetes

D-vitamin kan spille en rolle i forebyggelsen og udviklingen af type-2-diabetes. Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem D-vitaminmangel og risikoen for at udvikle type-2-diabetes samt betydningen af tilstrækkelige D-vitaminniveauer for at opretholde en sund blodsukkerregulering.

D-vitamin har vist sig at have en indflydelse på insulinproduktionen og insulinfølsomheden. Insulin er et hormon, der er afgørende for reguleringen af blodsukkerniveauerne. Tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan bidrage til at øge insulinfølsomheden, hvilket betyder, at cellerne bedre kan optage og bruge insulin. Dette kan være vigtigt for at opretholde en sund blodsukkerkontrol og reducere risikoen for insulinresistens og type-2-diabetes.

Forskning har også vist, at D-vitamin kan have betydning for betacellernes funktion. Betacellerne i bugspytkirtlen er ansvarlige for produktionen og frigivelsen af insulin. D-vitamin kan bidrage til at opretholde en sund betacellefunktion og bevare deres evne til at producere tilstrækkelige mængder insulin.

Der er også undersøgelser, der har vist, at D-vitaminmangel kan være forbundet med øget risiko for udvikling af type-2-diabetes. Personer med lavt D-vitaminniveau kan have en højere forekomst af insulinresistens, forhøjet blodsukker og metabolisk syndrom, der alle er prædiabetiske tilstande (1,15).

D-vitamins betydning for udvikling af autoimmune sygdomme

D-vitamin spiller en vigtig rolle i reguleringen af immunsystemet og kan have betydning for udviklingen af autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme opstår, når immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens eget væv. Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem D-vitaminmangel og øget risiko for autoimmune sygdomme.

D-vitamin har immunmodulerende egenskaber, hvilket betyder, at det kan bidrage til at regulere immunsystemets respons. Det kan hjælpe med at opretholde en balance mellem de forskellige immunceller og cytokiner, der er involveret i immunforsvaret. D-vitamin kan bidrage til at reducere overskydende inflammation og modulere immunreaktionen for at forhindre en autoimmunrespons og beskytte mod udviklingen af autoimmune sygdomme.

Flere autoimmune sygdomme er blevet forbundet med D-vitaminmangel. Dette omfatter sygdomme som multipel sklerose, reumatoid arthritis, inflammatorisk tarmsygdom og lupus. Lavt D-vitaminniveau er blevet associeret med øget risiko for både at udvikle disse sygdomme og at forværre deres symptomer.

Der er også studier, der har vist, at D-vitamin kan have en gavnlig virkning på sygdomsprogressionen og symptomerne ved visse autoimmune sygdomme. Tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan bidrage til at reducere inflammation, mindske sygdomsaktiviteten og forbedre patientens livskvalitet (1,16).

D-vitamins betydning for udvikling af kræft

D-vitamin har gennem længere tid været genstand for forskning vedrørende dets potentiale i forhold til forebyggelse og behandling af kræft. Flere studier har undersøgt forbindelsen mellem D-vitamin og risikoen for at udvikle visse kræftformer.

Tilstrækkelige niveauer af D-vitamin i kroppen kan have en beskyttende virkning mod visse kræftformer. D-vitamin spiller en rolle i reguleringen af cellecyklus og celledifferentiering, hvilket er afgørende for at opretholde en sund cellefunktion. Det kan også bidrage til at hæmme unormal cellevækst og reducere dannelsen af nye blodkar, der kan understøtte tumorvæksten.

Flere epidemiologiske studier har vist en omvendt sammenhæng mellem D-vitaminmangel og risikoen for visse kræftformer som brystkræft, tyktarmskræft og prostatakræft. Lavt D-vitaminniveau i blodet er blevet associeret med en øget risiko for at udvikle disse kræftformer.

Der er også indikationer på, at D-vitamin kan have en positiv indflydelse på kræftbehandling. Forskning har vist, at tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan forbedre behandlingsresponsen og overlevelsen for visse kræftpatienter. D-vitamin kan bidrage til at reducere bivirkninger ved kemoterapi og strålebehandling samt styrke immunsystemets funktion under behandlingen.

D-vitamin alene kan dog hverken forebygge eller helbrede kræft, og yderligere forskning er nødvendig for at forstå den specifikke rolle, det spiller i kræftudvikling og behandling (1,17,18,19).

D-vitamins rolle i insulinproduktion og glukosemetabolisme

D-vitamin spiller en vigtig rolle i reguleringen af insulinproduktionen og glukosemetabolismen i kroppen. Insulin er et hormon, der er afgørende for at regulere blodsukkerniveauerne, og D-vitamin kan påvirke både produktionen og virkningen af insulin.

D-vitaminreceptorer findes i de celler i bugspytkirtlen, der er ansvarlige for at producere insulin. Tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan bidrage til at opretholde en sund betacellefunktion og bevare deres evne til at producere tilstrækkelige mængder insulin. Dette er vigtigt for at opretholde en effektiv regulering af blodsukkeret.

Derudover kan D-vitamin bidrage til at forbedre insulinfølsomheden i kroppen. Insulinfølsomhed refererer til, hvor godt kroppens celler kan reagere på insulinets virkning og optage glukose fra blodbanen. Tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan hjælpe med at øge insulinfølsomheden, hvilket betyder, at cellerne bedre kan optage og bruge glukosen. Dette kan være afgørende for at opretholde en sund glukosemetabolisme og forebygge insulinresistens og type-2-diabetes.

Flere studier har vist, at D-vitaminmangel kan være forbundet med en øget risiko for udvikling af type-2-diabetes. Manglende D-vitamin kan bidrage til insulinfølsomhedsproblemer og nedsat glukosetolerance, hvilket kan øge risikoen for forhøjet blodsukker og udviklingen af type-2-diabetes (20,21).

D-vitamins betydning for humør, søvn og mental sundhed

D3-vitamin spiller en vigtig rolle for et godt humør og en god søvnkvalitet. Mange studier har vist en sammenhæng mellem D3-vitaminmangel og depression, angst og søvnforstyrrelser. Mekanismerne bag D3-vitamins effekt på humør og søvnkvalitet er dog ikke fuldt forstået, men flere teorier er blevet foreslået.

D3-vitamin kan hjælpe med at regulere produktionen af neurotransmittere såsom serotonin og dopamin, som er vigtige for både humørstabilisering og søvn. En undersøgelse har også vist, at D3-vitamin kan påvirke hjernens GABA-receptorer, som spiller en vigtig rolle for afslapning og søvnkvalitet.

Derudover kan D3-vitamin også hjælpe med at regulere den cirkadiske rytme, som er vores krops naturlige biologiske ur, der regulerer vores døgnrytme og søvnmønster. D-vitamin spiller nemlig en rolle i reguleringen af hormoner som melatonin. Melatonin er kendt som “søvnhormonet” og er involveret i reguleringen af døgnrytme og søvn. Lave niveauer af D-vitamin kan forstyrre melatoninproduktionen og bidrage til søvnproblemer, hvilket igen kan påvirke humøret og den mentale sundhed negativt.

Flere studier har vist, at D3-vitaminmangel kan påvirke søvnkvaliteten negativt. En undersøgelse har fundet, at tilskud af D3-vitamin kan forbedre søvnkvaliteten og reducere antallet af opvågninger om natten (22,23).

D-vitamins betydning for muskelfunktionen

D-vitamin spiller en vigtig rolle for opretholdelse af sunde muskler og muskelfunktion. D-vitaminreceptorer findes i muskelvævet, hvilket indikerer, at D-vitamin har en direkte virkning på musklerne.

D-vitamin er involveret i reguleringen af musklernes calciumbalance. Calcium er afgørende for musklernes kontraktion og afslapning. D-vitamin bidrager til optagelsen af calcium i muskelcellerne, hvilket muliggør en effektiv muskelfunktion.

Der er også indikationer på, at D-vitamin kan spille en rolle i musklernes proteinproduktion og muskelopbygning. D-vitamin kan hjælpe med at øge muskelproteinsyntesen og reducere muskelnedbrydning. Dette kan være særlig vigtigt for ældre mennesker, da muskeltab og svækkelse er almindelige i aldringsprocessen.

Flere studier har også vist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og muskelsvaghed. Lavt D-vitaminniveau er blevet associeret med øget risiko for muskelsvaghed, dårlig balance og nedsat fysisk funktion. Tilstrækkelige niveauer af D-vitamin kan derimod bidrage til at opretholde muskelstyrke og -funktion samt reducere risikoen for muskelsvaghed.

Det er vigtigt at bemærke, at D-vitamin alene ikke kan forbedre muskelfunktionen betydeligt. En sund livsstil, der inkluderer regelmæssig motion og styrketræning, er også afgørende for at opretholde og styrke musklerne (24,25).

D-vitamins betydning for genregulering

D-vitamin spiller en vigtig rolle i genregulering, hvilket refererer til processen med at aktivere eller inaktivere gener i vores DNA. Genregulering er afgørende for at opretholde den normale funktion af vores celler og væv. D-vitamin fungerer som en regulator, der påvirker udtrykket af flere gener i vores krop.

D-vitaminets virkning på genregulering sker primært gennem dets interaktion med et protein kaldet D-vitaminreceptoren (VDR). Når D-vitamin binder sig til VDR, danner komplekset et aktiveret kompleks, der kan binde til specifikke regioner i vores DNA, der kaldes vitamin D-responsive elementer (VDRE). Disse VDRE’er findes i promotorområderne af gener, der regulerer forskellige biologiske processer.

Når D-vitamin binder sig til VDR kan det aktivere eller hæmme udtrykket af generne. Aktivering af gener kan øge produktionen af proteiner, der er involveret i vigtige funktioner som cellecyklusregulering, immunrespons og celledifferentiering. Hæmning af gener kan derimod mindske produktionen af specifikke proteiner og dermed påvirke forskellige biologiske processer.

Derudover kan D-vitamin også påvirke genreguleringen indirekte ved at påvirke aktiviteten af andre transkriptionsfaktorer, der er ansvarlige for reguleringen af gener. Disse transkriptionsfaktorer kan interagere med D-vitaminreceptoren og forstærke eller dæmpe dens virkning på genreguleringen.

D-vitamin og genregulering har en omfattende indflydelse på vores helbred. D-vitaminmangel er blevet forbundet med en øget risiko for forskellige sygdomme og lidelser, herunder knogleskørhed, autoimmune lidelser og visse former for kræft. Ved at sikre tilstrækkelige niveauer af D-vitamin i kroppen kan vi potentielt forbedre genreguleringen og dermed støtte en sund funktion af vores celler og væv (26,27).

  1. Bouillon R, Marcocci C, Carmeliet G, Bikle D, White JH, Dawson-Hughes B, Lips P, Munns CF, Lazaretti-Castro M, Giustina A, Bilezikian J. Skeletal and Extraskeletal Actions of Vitamin D: Current Evidence and Outstanding Questions. Endocr Rev. 2019 Aug 1;40
  2. EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA); Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level of vitamin D. EFSA Journal 2012; 10( 7):2813.
  3. Holick MF. The vitamin D deficiency pandemic and consequences for nonskeletal health: mechanisms of action. Mol Aspects Med. 2008 Dec;29(6):361-8.
  4. Lips P. Vitamin D physiology. Prog Biophys Mol Biol. 2006 Sep;92(1):4-8.
  5. Willems HME, van den Heuvel EGHM, Schoemaker RJW, Klein-Nulend J, Bakker AD. Diet and Exercise: a Match Made in Bone. Curr Osteoporos Rep. 2017 Dec;15(6):555-563.
  6. Chakhtoura M, Bacha DS, Gharios C, Ajjour S, Assaad M, Jabbour Y, Kahale F, Bassatne A, Antoun S, Akl EA, Bouillon R, Lips P, Ebeling PR, El-Hajj Fuleihan G. Vitamin D Supplementation and Fractures in Adults: A Systematic Umbrella Review of Meta-Analyses
  7. Wasilewski GB, Vervloet MG, Schurgers LJ. The Bone-Vasculature Axis: Calcium Supplementation and the Role of Vitamin K. Front Cardiovasc Med. 2019 Feb 5;6:6.
  8. Hariri E, Kassis N, Iskandar JP, Schurgers LJ, Saad A, Abdelfattah O, Bansal A, Isogai T, Harb SC, Kapadia S. Vitamin K2-a neglected player in cardiovascular health: a narrative review. Open Heart. 2021 Nov;8(2):e001715.
  9. van Ballegooijen AJ, Pilz S, Tomaschitz A, Grübler MR, Verheyen N. The Synergistic Interplay between Vitamins D and K for Bone and Cardiovascular Health: A Narrative Review. Int J Endocrinol. 2017;2017:7454376.
  10. Charoenngam N, Holick MF. Immunologic Effects of Vitamin D on Human Health and Disease. Nutrients. 2020 Jul 15;12(7):2097.
  11. Ismailova A, White JH. Vitamin D, infections and immunity. Rev Endocr Metab Disord. 2022 Apr;23(2):265-277.
  12. Sassi F, Tamone C, D’Amelio P. Vitamin D: Nutrient, Hormone, and Immunomodulator. Nutrients. 2018 Nov 3;10(11):1656.
  13. Latic N, Erben RG. Vitamin D and Cardiovascular Disease, with Emphasis on Hypertension, Atherosclerosis, and Heart Failure. Int J Mol Sci. 2020 Sep 4;21(18):6483.
  14. Surdu AM, Pînzariu O, Ciobanu DM, Negru AG, Căinap SS, Lazea C, Iacob D, Săraci G, Tirinescu D, Borda IM, Cismaru G. Vitamin D and Its Role in the Lipid Metabolism and the Development of Atherosclerosis. Biomedicines. 2021 Feb 9;9(2):172.
  15. Pittas AG, Jorde R, Kawahara T, Dawson-Hughes B. Vitamin D Supplementation for Prevention of Type 2 Diabetes Mellitus: To D or Not to D? J Clin Endocrinol Metab. 2020 Dec 1;105(12):3721–33.
  16. Harrison SR, Li D, Jeffery LE, Raza K, Hewison M. Vitamin D, Autoimmune Disease and Rheumatoid Arthritis. Calcif Tissue Int. 2020 Jan;106(1):58-75.
  17. Carlberg C, Muñoz A. An update on vitamin D signaling and cancer. Semin Cancer Biol. 2022 Feb;79:217-230.
  18. Muñoz A, Grant WB. Vitamin D and Cancer: An Historical Overview of the Epidemiology and Mechanisms. Nutrients. 2022 Mar 30;14(7):1448.
  19. Trump DL, Aragon-Ching JB. Vitamin D in prostate cancer. Asian J Androl. 2018 May-Jun;20(3):244-252.
  20. Szymczak-Pajor I, Śliwińska A. Analysis of Association between Vitamin D Deficiency and Insulin Resistance. Nutrients. 2019 Apr 6;11(4):794.
  21. Mitri J, Pittas AG. Vitamin D and diabetes. Endocrinol Metab Clin North Am. 2014 Mar;43(1):205-32.
  22. Huiberts LM, Smolders KCHJ. Effects of vitamin D on mood and sleep in the healthy population: Interpretations from the serotonergic pathway. Sleep Med Rev. 2021 Feb;55:101379.
  23. Abboud M. Vitamin D Supplementation and Sleep: A Systematic Review and Meta-Analysis of Intervention Studies. Nutrients. 2022 Mar 3;14(5):1076.
  24. Książek A, Zagrodna A, Słowińska-Lisowska M. Vitamin D, Skeletal Muscle Function and Athletic Performance in Athletes-A Narrative Review. Nutrients. 2019 Aug 4;11(8):1800.
  25. Dzik KP, Kaczor JJ. Mechanisms of vitamin D on skeletal muscle function: oxidative stress, energy metabolism and anabolic state. Eur J Appl Physiol. 2019 Apr;119(4):825-839.
  26. Wimalawansa SJ. Vitamin D Deficiency: Effects on Oxidative Stress, Epigenetics, Gene Regulation, and Aging. Biology (Basel). 2019 May 11;8(2):30.
  27. Carlberg C. Nutrigenomics of Vitamin D. Nutrients. 2019 Mar 21;11(3):676.
Tagget med , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,