K-vitamin: Styrker Immunforsvaret og Beskytter mod Åreforkalkning

K-vitamin er en essentiel næringsstofgruppe, der spiller en afgørende rolle i flere vigtige processer i kroppen. Navnet K-vitamin kommer fra det tyske ord “Koagulationsvitamin”, da det først blev identificeret for dets rolle i blodets koagulation.

Der findes to primære former af K-vitamin, nemlig K1 (phylloquinon) og K2 (menakinon). Disse former adskiller sig i deres kemiske struktur, men begge spiller vigtige roller i kroppen. Når vi indtager K-vitamin, absorberes det i tyndtarmen og transporteres rund i blodbanen bundet til enten lipoproteiner (K1) eller fedtstoffer (K2).

K2 produceres også af visse bakterier i tyktarmen hos mennesker. K2 har længere biologisk aktivitet i kroppen end K1 og overskydende K2-vitamin lagres i leveren til senere brug (1).

Oversigt

• K-vitamin i udvalgte fødevarer
• Anbefalet daglig dosis
• K-vitaminmangel
• K1-vitamin og koagulering
• K-vitamin og knoglesundheden
• K2-vitamins rolle i forebyggelse af åreforkalkning
• K-vitamin og neurodegenerative sygdomme
• K-vitamins betydning for immunforsvaret

K-vitamin i udvalgte fødevarer

K1 findes i grønne bladgrøntsager som spinat, broccoli og kål, mens K2 findes i animalske produkter som kød, æg, mejeriprodukter samt fermenterede fødevarer som natto og ost.

Mikrogram (μg) per 100 g i fødevarer med højt K1-vitaminindhold:

Persille: 790 μg pr. 100 g

Spinat: 560 μg pr. 100 g

Kikærter: 264 μg pr. 100 g

Broccoli: 260 μg pr. 100 g

Grønkål: 250 μg pr. 100 g

Spidskål: 170 μg pr. 100 g

Rødkål: 149 μg pr. 100 g

Æg: 147 μg pr. 100 g

Grønne ærter: 70 μg pr. 100 g

Mikrogram (μg) per 100 g i fødevarer med højt K2-vitaminindhold:

Natto: 1000 μg pr. 100 g

Gåselever: 369 μg pr. 100 g

Gouda ost: 73 μg pr. 100 g

Salami: 28 μg pr. 100 g

Kyllingevinger: 25 μg pr. 100 g

Smør: 21 μg pr. 100 g

Creme fraiche: 9 μg pr. 100 g

Æg: 8 μg pr. 100 g

Anbefalet daglig dosis

Den anbefalede dosis af K1-vitamin for voksne (18 år og ældre) ligger på 90-120 mikrogram (μg) pr. dag (1).

Den anbefalede dosis af K2-vitamin for voksne (18 år og ældre) ligger på 180-360 mikrogram (μg) pr. dag (11).

K-vitaminmangel

K-vitaminmangel er relativt sjælden hos raske voksne, da K-vitamin findes i mange fødevarer. Imidlertid kan visse faktorer øge risikoen for K-vitaminmangel, såsom nedsat absorption af fedtopløselige vitaminer på grund af tarmproblemer, langvarig brug af visse lægemidler som antibiotika, fedtstofbindere eller lipasehæmmere eller ved spisevaner, der er begrænset i K-vitaminrige fødevarer. Nyfødte babyer har også en øget risiko for K-vitaminmangel, da de har begrænset evne til at syntetisere K-vitamin i deres tarme.

K1-vitamin og koagulering

K1-vitamin er primært involveret i koagulationssystemet. Det er nødvendigt for aktivering af flere koagulationsfaktorer i blodet, herunder faktor II (protrombin), faktor VII, faktor IX og faktor X. Disse faktorer spiller en afgørende rolle i den komplekse proces med at omdanne fibrinogen til fibrin, som danner et netværk af tråde, der lægger sig som en klump eller blodprop på stedet for skaden. Dette netværk af fibrintråde fanger blodplader, blodceller og andre komponenter for at danne en stabil blodprop, der stopper blødningen. Uden tilstrækkelig mængde aktiveret K1-vitamin kan koagulationsfaktorerne ikke udføre deres funktion korrekt, hvilket kan forårsage blødningsproblemer.

K1-vitaminmangel kan derfor have alvorlige konsekvenser for blodets koagulationsevne. Det kan resultere i øget blødningstid og øget tendens til spontane blå mærker, næseblod eller blødning fra tandkødet. Selv mindre sår kan have svært ved at hele, da den normale helingsproces er afhængig af en korrekt fungerende koagulation. Personer med alvorlig K1-vitaminmangel kan opleve blødning i indre organer, hvilket udgør en betydelig sundhedsrisiko (2,3).

K-vitamin og knoglesundheden

Begge typer K-vitamin er med til at regulere calciummetabolismen i kroppen. De hjælper med at aktivere et protein kaldet osteocalcin, der er produceret af knogleceller kaldet osteoblaster. Osteocalcin er vigtigt for knoglemineraliseringen og hjælper med at binde calcium til knoglerne. Aktivt osteocalcin er i stand til at trække calcium fra blodbanen og ind i knoglerne, hvilket bidrager til at opretholde knoglestyrken og forebygge knogleskørhed (osteoporose).

Ved at aktivere osteocalcin kan K-vitamin hjælpe med at dirigere calcium til knoglerne og væk fra blodkarrene, hvilket bidrager til at bevare elasticiteten og sundheden af blodkarrene. Derfor spiller K-vitamin en vigtig rolle i reguleringen af calciummetabolismen og for opretholdelse af sunde og stærke knogler (4,5).

K2-vitamins rolle i forebyggelse af åreforkalkning

K2-vitamin har vist sig at have en gavnlig virkning på hjerte-kar-sundheden. Det antages at bidrage til at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, herunder hjerteanfald og slagtilfælde, ved at hæmme processen med forkalkning og dermed forhindre unødig kalkaflejring i blodkarrene.

K2-vitamin hjælper også med at aktivere et protein kaldet Matrix Gla-Protein (MGP), som er ansvarlig for at forhindre unødig kalkaflejring i blodkarrene og blødt væv. MGP binder sig til kalk og forhindrer dets aflejring i arterievæggene, hvilket opretholder en sund vaskulær tilstand og reducerer risikoen for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme (5,6,11).

K-vitamin og neurodegenerative sygdomme

Forskning viser, at K2-vitamin forbedrer nervecellernes sundhed og reducerer skadelige processer i hjernen. Ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom kan K-vitamin have en positiv indvirkning på den kognitive funktion. Studier viser, at bioaktive forbindelser i vitamin K kan mindske risikoen for inflammatoriske processer, kognitiv svækkelse og aldersrelaterede syndromer.

Det er også blevet vist at K-vitamin har en gavnlig effekt på mekanismer involveret i udviklingen af Alzheimers sygdom, herunder oxidativt stress, inflammation og ophobning af amyloid-beta i hjernen. Der er også positive sammenhænge mellem K-vitamin indtag og bedre kognitive evner hos ældre.

Der er også tegn på, at K-vitamin kan have gavnlige virkninger på demyeliniserende sygdomme som multipel sklerose. Lavt K-vitaminindtag er også forbundet med øget risiko for aldersrelaterede sygdomme og kognitiv svækkelse.

Derfor kan kosttilskud og en sund kost med tilstrækkeligt K-vitaminindtag være gavnlig for at forhindre eller forsinke udviklingen af ​​neurodegenerative sygdomme og bevare kognitiv sundhed hos ældre mennesker (7,8).

K-vitamins betydning for immunforsvaret

K-vitamin spiller en vigtig rolle i immunforsvaret og understøtter kroppens evne til at bekæmpe infektioner og sygdomme. Dette vitamin er afgørende for at opretholde en optimal funktion af immunsystemet på flere måder.

En af de primære måder, hvorpå K-vitamin understøtter immunforsvaret, er gennem sin rolle i produktionen af visse proteiner, der er involveret i blodkoagulationen. Koagulationsfaktorerne, som er afhængige af K-vitamin for deres dannelse, er vigtige for at standse blødning og forsegle sår, hvis der opstår en skade. Dette hjælper med at forhindre bakterier og vira i at trænge ind i kroppen gennem åbne sår og beskytter mod infektioner.

Derudover er K-vitamin også involveret i produktionen af antimikrobielle peptider, som er proteiner, der kan dræbe eller hæmme væksten af bakterier, vira og svampe. Disse peptider spiller en afgørende rolle i forsvaret mod infektioner og bidrager til at opretholde en sund tarmflora.

K-vitamin har også vist sig at have antiinflammatoriske egenskaber, hvilket betyder, at det kan reducere inflammation i kroppen. Inflammation er en naturlig reaktion i immunsystemet, men når det bliver kronisk og ukontrolleret, kan det føre til en række sundhedsproblemer. K-vitamin kan hjælpe med at regulere inflammatoriske processer og styrke kroppens modstand mod betændelsessygdomme (9,10).

Billede fra Pixabay